Mekaniker + noget, der fylder..

19/01/2012


Sidder lige og venter på min bil her hos mekanikeren. Får mig en kop kaffe imens jeg læser det nyeste "Cover Kids" magasin..

Særligt én artikel har fanget min interesse:
for det har nemlig været noget, der har fyldt meget indeni mig den seneste tid

Hvornår er man egentligt en god mor...?
Spurgte du mig for et par uger siden, ville mit svar promte lyde; "når min datter stortrives"... Men det er egentligt et kæmpe ansvar at skubbe over på så lille et barn; at HUN skal vise mig at jeg gør det godt nok...? Så den fik jeg rimelig hurtigt skubbet væk og kom på bedre tanker..

Sagen er den, at jeg har nogle store drømme om min fremtidige karierre, og det kilder helt i maven at tænke på dem, at forestille sig denne drøm pludselig blive virkelighed.. Men det sværeste er, at når man deler med sine nærmeste; får man (udover alle de andre bekymringer) ofte denne tilbage; "uhaaaa - hvad så med Mejse?"... Jamn... Hvad SÅ med Mejse...? Ville hun blive lykkeligere med en energiforladt, fortvivlet/deprimeret mor uden nogen livs-mission (udover at være MOR)...?

Jeg er selv fra en familie hvor mor var dagplejemor og gik derhjemme.. Men opmærksomheden skulle jo deles med de andre børn - hun var jo lissom stadig på sit arbejde...? Min far arbejdede en del, på skiftehold.. Vi kom til og fra børnehaven via TAXI, for der var ingen, der havde tid til at køre os... Betyder det så at jeg havde en dårlig barndom? NEJ - jeg havde en fantastisk barndom! Mine forældre gjorde det bedste de overhovedet kunne!! Min mands forældre var selvstændige og fornemmer den som successrige og travle.. Men jeg hører aldrig Frede brokke sig over sin barndom heller... 

Jeg kan altid vælge at dunke mig selv i hovedet over jeg ikke er ligesom de der øko-mødre, der bager friskbagte klidboller til deres unger.. Jeg kan også vælge at omfavne det faktum, at det bare slet ikke er mig.. Hvad der føles rigtig for nogle mødre, behøver ikke at føles rigtig for andre... Og det er vel kernen i det hele; at finde ud, hvad der føles som den bedste Mor-version af dig... Og så pakke al skyld, skam og burde laaaaangt væk... Der er INGEN der ved hvordan vi har det indvendigt... Ingen der ved, hvad lige præcist dit barn har brug for for at trives.. Eller hvad der skal til for at du trives som individ, kone & mor - det er kun dig, der kan svare på dette..? 

Ligesom jeg ville føle mig i et fængsel at leve som kernesund/raw-food familie, med træ-legetøj, pædagogisk korrekt stimulering, selvforsyning af råvarer og familiefælleskab - afviser jeg ikke tanken om at det rent faktisk opfylder noget hos andre mødre/familer... Men jeg vil ikke acceptere denne vej som eneste fornuftige vej for sit barns allerbedste... Det er fisme blevet lidt en no-no at indrømme, at man kun køber nogle ting økologisk, og andre gange køber færdigretter hos slagteren for at gøre aftensmaden nem... 

Så når folk siger til mig; "uha, man kan da ikke begge gå 110% op i sit arbejde når man har et lille barn"; tjaaa, så må det jo så være DERES sandhed, og ikke min.. Jeg tror på to ting; enten kan man se positivt på situationer, eller man kan vælge at male det hele sort af negative tanker og indstillinger.. Hvis man oprigtig talt tror, at et arbejde er hårdt/tidskrævende og man skal tilsidesætte alt hvad der hedder familieliv; heeeey; hvad tror du så, du får...? Kontra at se muligheder og løsninger istedet...? 


Jeg ville være super-mom hvis: (min helt egen sandhed)
  • jeg var glad, energifyldt og passioneret
  • lavede noget jeg brændte for, som gav mit karriere-liv mening
  • stadig havde energi/overskud til at sprudle derhjemme
  • udnyttede kvalitetstiden med min datter og mand mest muligt
  • hyrede en rengøringskone istedet for at stresse med det når man havde fri
  • lavede en god ugeplan hver søndag, med aftensmad, aftaler og indkøb
  • mærkede efter, hvornår jeg gjorde ting af kærlighed til mig selv/min famile - eller hvornår jeg gjorde det af kærlighed til andre.. Og dermed blev bedre til at priortere min energi/tid
  • tog min datter ofte i svømmehal, for hun elsker vand! (eller bare aften-bad)
  • gjorde mit allerbedste, uden at stresse..
  • huskede at tilgive mig selv for det jeg aldrig nåede

Hvad med jer..? Har I også haft disse skrubler som mig? 
Hvad gør jer til den allerbedste mor, I kan være?





18 kommentarer :

  1. Øhm..... Det indlæg kunne ligeså godt være et jeg havde skrevet!
    Går med præcis de samme tanker som dig.
    Jeg kæmper bare med at finde ud af også at gøre det der er vigtigt KUN for mig, for lige nu gør jeg det der er bedst for andre.... tror jeg nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal bare vende den lidt så man ikke bebrejder sig selv for at være egoistisk! Og der er bare en sætning der funker; gør jeg det af kærlighed til MIG SELV eller af kærlighed til andre. Glæder mig helt vildt til at mødes med dig - tror vi kunne snakke forever ;0)

      Slet
  2. Skønt indlæg om nogle tanker, som vi alle (mødre) vel har... Mit ønske for mine børn er, at de altid føler at jeg er nærværende og ønsker at forstå dem-så det stræber jeg mod-og tilgiver mig selv når det ikke lykkes alligevel:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhmmm, ja nærvær - det er også på min mentale liste!! Skide gode punkter Fie...

      Slet
  3. Du er sgu så dejlig, Louise. Jeg har ingen børn endnu, men jeg vil gerne være sådan en mor, som du beskriver herover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhhh, du er så sød Asli! Ved at du blir den perfekte mor når det engang skal ske!!

      Slet
  4. At være en god mor er jo et vidt begræb, men min overbevisning siger mig, at hvis man giver sit barn kærlighed, omsorg og tryhed, så er grundlaget/fundamentet lagt. Hvis man skal være en god mor tror jeg også det er rigtig vigtigt at man ikke kun er mor, at man ikke glemmer sig selv som person, at man gør/laver de ting man er glad for og brænder for.
    /Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcist, der er vi fuldstændigt enige Maria.. Mange tak for dit indspark..

      Slet
  5. Hej Louise

    Rigtig godt indlæg du har skrevet - tror virkelige du rammer plet ved rigtig mange af os mødre. Der er rigtig mange måder at være mor på og den ene er ikke mere rigtig end den anden. I bund og grund handler det om at man selv er tilpas med den mor man er, og det kan til tider måske være meget svært at finde den balance. Jeg ved da selv at jeg ikke altid føler at jeg slår til, men det er kun ud fra min opfattelse af hvad jeg vil.

    Håber dine drømme kommer til at gå som du gerne vil. Så tror jeg Mejse får en rigtig glad og tilpas mor, der virkelig kan være der for hende.
    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemmerlig - intet rigtigt eller forkert... Kun for den mor der skal vurdere hendes egne sandheder... Jeg tror det er vigtigt at man prøver at sætte ord på de kampe der ofte foregår inden i én... Sårn ligesom for at barbere den ged og komme videre.. Hehe (så derfor dette indlæg så jeg forhåbentligt kan lægge tankerne bag mig for en tid)...

      Tusind tak for dit indspark Camilla

      Slet
  6. Hej Louise

    Hvis jeg bliver en lige så god mor, som du skriver ovenfor, så er lykken nået for mig :o)
    - kære børn, kom glad!


    /Pia

    SvarSlet
  7. Pia... Dine ord varmer sådan... JEPS, lav du nogle rollinger, du kan bundforkæle med din kærlighed og omsorg.. go-go-go

    SvarSlet
  8. Kære Louise

    Ja, du rammer også mig. Jeg bliver både ked af det og glad - nok allermest rørt. For det er præcis samme dilemmaer og tanker, jeg kæmper med. Jeg tror, du har helt helt ret i, at man som mor - og som familie - skal skabe sin egen sandhed og ikke lade sig underkue af alle de andres måder at gøre det på. Men gud, hvor er det svært, synes jeg. Og jeg tror, at hele kernen skal findes i, at vi - denne generation af kvinder - er opdraget og opvokset i en tid, hvor kravene og forventningerne til os er tårnhøje. Mange forhold er selvfølgelig forbedret for os, siden vores mødre var unge. Min mor var fx på arbejde til den dag, hun fødte mig, for barsel før fødslen var der ikke noget af i slutningen af 70'erne, starten af 80'erne. Men derimod havde hun ikke så travlt på sit arbejde, og der forventedes ikke så meget af hende, som arbejdspladserne forventer i dag. Der var heller ikke de store forventninger til hende som mor, og i ugebladene var der ikke artikler ala "sådan bliver du en perfekt mor". Det er der nu. Hele tiden, Og jeg er en del af denne perfektionistiske kvinde-generation, som skal - og så gerne vil - gøre det godt med karrieren, som mor og som hustru. Vi bliver hele tiden påvirket af samfundet, som fortæller os, hvordan vi er perfekte. Og vi er så skide refleksive - tænker enormt meget over tingene, vejer og vurderer dem og dømmer derefter os selv. Det er jo både positivt og negativt, for alt med måde. Jeg prøver at finde en balance, hvor der også er plads til mig. Men jeg synes, det er svært. Den konstante tanke om, hvorvidt jeg nu er en god nok mor, plager også mig. Derfor kan jeg også blive vældig agressiv, når jeg møder blogindlæg, der handler om, at det eneste rigtige for børn er at være hjemme hos deres mor, til de er 2 år;-) Der SKAL altså også være plads til mig og mine drømme! Og for hulen da - vi gør jo vores bedste - og hvis vi hviler i os selv og i vores valg, så er vi vel godt på vej? Jeg tror, at meget af min til tider energiforladthed lige netop skyldes, at jeg bliver usikker på mine valg.
    De krav, du stiller til dig selv, synes jeg faktisk også er høje - for er det ikke også ok engang imellem ikke at være glad, passioneret og energifyldt? Vi er jo kun mennesker, og det er vel det vigtigste, vi kan give videre til vores børn - at livet går op og ned, og at man kun er menneske?
    Men ja, den dårlige samvittighed og splittelsen sidder også i mig.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  9. Kære Anna

    Tusind tak for dit flotte indlæg, jeg er SÅ med på alt hvad du siger!! Jeg skal selvfølgelig gøre plads til de dårlige dage (der jo skal til engang imellem så man kan værdsætte alle de gode)... Men de kommer ikke med på listen, for det skal være en positiv liste, men jo, der skal BESTEMT være plads til tilgivelse og dårlige dage...

    Jeg er så ærgelig over at de "der lever på den ENESTE rigtige måde" har så travlt med at trække denne måde ned over os andre.. I virkeligheden bliver det til en løftet pegefinger og dårligt selvværd/samvittighed istedet - selvom det kommer af bedste hjerte; at ville hjælpe os andre "på rette vej".. Hvis bare alle andre kunne rumme at min sandhed ikke er din, og omvendt.. Jeg rummer deres såkaldt sunde livsstil, så jeg vil altså ikke længere krybe langs murene og skjule mine egne værdier.. Dem kan jeg jo også være stolt af, de er måske sunde på ANDRE måder...?

    Åhhhhh, hvor jeg dog ønsker at vi alle mødre kan finde frem til en sikkerhed inde i vores hjerter og ikke sådan lade os påvirke af andre end os selv - dem der virkelig betyder noget i grunden...?

    Masser af klem søde Anna

    SvarSlet
  10. Det et rigtig glot indlæg du skriver, og jeg kan rigtig godt følge dig i dine holdninger.
    Jeg har ikke børn endnu, men når det kommer, så håber jeg at jeg kan være afklaret med tingene ligesom du skriver.
    Bare fordi man ikke bare øko klidboller til sine unger, kan man sagtens være en god mor alligevel, og jeg har også ambitioner for mit karriere liv og så må man jo bare finde en måde hvorpå det fungerer for en selv, i stedet for at please alle andre.

    Kh Julie

    SvarSlet
  11. Amen! sådan!
    Jeg kunne ikke være mere enig - Der er flere forskellige måder at være den gode nok mor på - der er ikke en der er den rigtige. Vi er alle forskellige, ligså vores unger.

    Maiken

    SvarSlet
  12. Jeg er med i den båd....
    Pludselig dukker tvivlen op! Gør jeg det egentligt godt nok? Jeg har jo ikke prøvet at være mor før! Der er ingen prøvetid! Det er skisme nu det gælder!
    Men det gør jeg jo! Jeg ER den bedste mor min Mejse kunne tænke sig, for jeg elsker hende og nyder at være en del af hendes liv:)
    Som min kære far sagde: "Når bare man har kærlighed og gensidig respekt, så kan man leve på et gammeldags lokum"...
    Jeanette

    SvarSlet

Læg endelig gerne en kommentar - det ÆLSKER jeg! Jeg er nogle gange noget distræt og glemmer at svare, men alle er læst og værdsat! ((Jeres kommentar skal lige godkendes inden udgivelse, da jeg har modtaget ENORMT meget spam på det sidste..)) Klem Louise