Lækre spisesteder i Berlin...

02/06/2012

Her vil jeg blot lige dele de allerbedste mad-oplevelser jeg har haft i Berlin... Jeg er ingen fancy mad-anmelder, men jeg ved hvornår jeg selv hygger mig - og det kunne du måske også komme til...?

PAN ASIA
Rosenthaler Str. 38, 10178 Berlin - website

Her spiser vi som regel altid! Navnet er temmelig afslørende for hvad vi smæsker os i; nemlig Sushi, asiatiske lækre små-retter og vin... Mmmmm... Jeg blev bestemt heller ikke skuffet denne gang.. Er du ikke til fisk; laver de også nogle meget lækre bøffer... Også velegnet til et frokost-besøg.. Hyggelige langborde, hvor man kommer hinanden lidt ved...


- - -



DUE FORNI
Schönhauser Allé 12, 10119 Berlin

Jeg tror aldrig jeg er blevet behandlet så ligegyldigt af en tjener før... Det er hardcore italienske rødder og temperament, der spiller ind hér.. Til gengæld har stedet et rigtig godt ry, på trods af deres ubehøvlede tjener der er mega utålmodige.. De laver nemlig rigtig lækre pizzaer, i en meget rå og uformel atmosfære og stemning.. Tag evt jeres frokst hér - og sid udenfor hvis vejret tillader det! 


- - - 


MONSIEUR WONG
Alte Schönhauser Str. 46, 10119 Berlin-Mitte - website

Mega lækkert, vietnamesisk, spicy og enkelt.. Der er ikke et kæmpe menukort, men det lille udvalg er L:Æ:K:K:E:R:T.. Og så er det ret billigt; ca 200kr for lækker frokost med 4 drikkevarer til - 2 af dem friskpressede juicer... Forvent kø, der det er et rigtig populært sted!


- - -


NOCTI VAGUS
Saarbrücker Str. 36-38, 10405 Berlin - website

En fuldstændig mørklagt restaurent, hvor alle tjenere er blinde og kommunikerer ved at knibse til hinanden.. En sindssyg oplevelse, Frede gav mig på mit første Berlin-visit, som en overraskelse.. Han var ikke sikker på om jeg turde det... Vi skulle gå og gå, for at komme til en stor dør i en gård med fakler ude foran.. Stemningen var lidt dyster, og det blev ikke bedre at af en blind tjener hilste os velkommen.. Hér blev jeg lidt bange, for han så lidt uhyggelig ud... Men vi fik valgt menu ude i lyset, og blev derefter ført ind i det komplet mørke rum (seriøst; det var ligemeget om du havde åbne eller lukkede øjne; det var bare SORT).. Tjeneren var blid og hjælpende og man følte sig 100% tryg, hvilket også er vigtigt når du stort set bliver frarøvet dine allervigtigste sanser.. Vi måtte føle os frem til maden og vinen og fik grineflip flere gange undervejs.. Du havde absolut ingen rumfornemmelse; men kunne fornemme og høre mennesker snakke og grine hele vejen rundt om dig... 2,5 time efter kom vi ud i lyset igen; TOTAL SEJ OPLEVELSE... Maden var ikke noget at råbe hurra for; det ER altså ikke det samme når man ikke kan se hvad man spiser, vel..? Men er du modig; synes jeg bestemt det er noget du bør prøve!!




VELBEKOMME
Denne liste vil løbende blive opdateret, når jeg hitter nye hyggelige steder...

1 kommentar :

  1. Monsieur Vong er et fast stop på vores berliner ture og bliver aldrig træt af det. Er så heldig, at jeg 7-9-13 aldrig har skulle stå i kø.
    Glæder mig allerede til august, hvor vi skal afsted igen :-)

    SvarSlet

Læg endelig gerne en kommentar - det ÆLSKER jeg! Jeg er nogle gange noget distræt og glemmer at svare, men alle er læst og værdsat! ((Jeres kommentar skal lige godkendes inden udgivelse, da jeg har modtaget ENORMT meget spam på det sidste..)) Klem Louise